Om Spejderhjælpen

SPEJDERHJÆLPEN – DET NYTTER NOGET!

Hvad er Spejderhjælpen?

Spejderhjælpen er en fond, der er stiftet af de danske spejderkorps i 1959. Spejderhjælpen er det længst eksisterende samarbejde mellem alle spejderkorpsene i Danmark.

Fondens fulde navn er “Spejdernes fond til fordel for nødlidende, syge og vanskeligt stillede børn”, men i daglig tale omtales den som Spejderhjælpen.

Spejderhjælpens opgave er at hjælpe børn og unge, som har det svært, både i Danmark, herunder Grønland og Færøerne, og i resten af verden.

Fondens midler kommer primært fra en årlig spejderhjælpsuge, hvor spejderne tilbyder at yde en frivillig arbejdsindsats mod betaling, som herefter går ubeskåret til Spejderhjælpen.

Gennem Spejderhjælpen lærer spejdere i alle aldre om ”duty to others”, hvordan vi som spejdere har en helt særlig pligt til at bidrage og skabe værdi omkring os og støtte andre, der har behov for det. I et moderne spejderliv handler det også om at gøre en indsats i en global verden, hvor der er børn, som har det svært, og børn i fattige lande, der ikke har de samme muligheder og livsvilkår, som vi har i Danmark.

Spejderhjælpen ledes af en frivillig bestyrelse, hvis opgave (ud over almindelige bestyrelsesopgaver) er at forberede den årlige spejderhjælpsuge, udvælge nye projekter og samarbejdspartnere og at udbrede kendskabet til Spejderhjælpen.

Spejderhjælpsugen og Spejderhjælpens andre aktiviteter indbringer ca. 300.000 kr. årligt.

Spejderhjælpen arbejder aktuelt sammen med Folkekirkens Nødhjælp for at hjælpe flygtningebørn i Libanon.

Grundlaget for Spejderhjælpens arbejde kan ses i vores fundats.

Cvr.nr. 11 71 99 37.
Bankforbindelse Nordea 2510 – 0751 256 647.
MobilePay 82535.

Medvirkende korps

Dansk Spejderkorps Sydslesvig
Danske Baptisters Spejderkorps
De grønne pigespejdere

Det Danske Spejderkorps

KFUM-Spejderne

Historie

I 1959 henvendte de 4 daværende spejderkorps (Det Danske Pigespejderkorps, Det Danske Spejderkorps, KFUM-spejderne i Danmark og KFUK-spejderne i Danmark) sig til Justitsministeriet for at få tilladelse til at foretage en landsdækkende indsamling til fordel for syge og vanskeligt stillede børn. Til støtte for ansøgningen anførtes, at spejderkorpsene utallige gange havde ydet assistance ved salg af lodsedler for foreninger med almennyttige formål. Det havde imidlertid vist sig vanskeligt at skabe den fornødne interesse hos spejderne for at deltage i disse opgaver, fordi de som regel ingen tilknytning havde til den enkelte enhed, og fordi man heller ikke blev nærmere informeret om, hvad pengene blev brugt til.

Tilladelsen fra Justitsministeriet blev opnået, og korpsenes ledelser var enige om, at man i stedet for de tidligere støtteaktioner ville etablere sin egen hjælpeindsats under navnet “Spejderhjælpen”. Det blev således også muligt at anvende en pædagogisk bedre arbejdsform end indsamling, nemlig indtjening ved eget arbejde. De indtjente penge skulle så anvendes til støtte for syge og vanskeligt stillede børn i Danmark og ude i verden.

Der var i alle korpsene enighed om at gå med i Spejderhjælpen. Der blev nedsat en bestyrelse med repræsentanter for alle korpsene og repræsentanter, som blev udpeget udefra. Denne bestyrelse arrangerede derefter den første Spejderhjælpsuge, som fandt sted i september 1960, og som er blevet gentaget hvert eneste år siden da. Korpsene har haft mange samarbejdsprojekter, men Spejderhjælpen er uden tvivl det projekt, som har fungeret bedst gennem alle årene, hvor alle i bestyrelsen “trækker på samme hammel”, men hvor korpsenes repræsentanter samtidig har deres eget bagland at referere til.

DDS jubilæumslejr 1959