En god og lærerig måde at tjene penge på kan være ved at lave kontrakter.

Ugen inden spejderhjælpsugen kan du lave forskellige aktiviteter med dine spejdere, hvor de stifter bekendtskab med landet Burma - hvor det ligger, landets klima, sprog osv. Det er endvidere en god ide at fortælle om Spejderhjælpen, og hvorfor vi samler penge sammen og til hvilket formål.

Slut på mødet udstyrer du dine spejdere med en kontrakt med tomme linjer til at skrive, hvilke parter kontrakten er indgået mellem, og hvilket arbejde der skal udføres i hvilken periode, og hvilket beløb der betales hvornår. Det er så ideen, at spejderne laver aftaler med deres forældre om at rydde op på deres værelse, vaske op, slå græsplæne eller lignende den næste uge. Eller de kan indgå en aftale med naboen, eller en bedstemor.

Ugen efter kommer de så til spejder igen med pengene og evt. kontrakten, så I kan læse op for hele gruppen, hvad de forskellige spejdere har lavet.