DET ER RART AT SE, HVORDAN PROJEKTET HAR GJORT EN FORSKEL

Hej bloggen

Endnu en dag i Rwanda, og i dag næsten den sidste. Dagen startede tidligt, hvor vi allerede skulle køre kl. 7, og dermed morgenmad kl. 6.15. I Rwanda er tiden en my anderledes end i Danmark. Hvis man aftaler man kører kl. 7, kører man ikke helt kl. 7, og hvis man bestiller mad på en restaurant, venter man ofte i en lille times tid inden maden bliver serveret. Alt i alt var vi først fremme ved Burema skolen kl. 11.30, og derfra kunne dagen rigtig begynde.

Dagens skolebesøg var det sidste af slagsen, så det var også lidt underligt at vide, at det her skulle vi altså ikke opleve igen – i hvert fald ikke lige foreløbigt. Det har været en kæmpe oplevelse at besøge de tre skoler og at se hvordan de forskellige skoler har forskellige fokus. Skolen, vi besøgte i dag, var den største vi har været på med næsten 3000 elever. Af de elever havde omkring 100 et handicap og af mange forskellige slags.

Til vores store overraskelse, havde vi på vores rundtur på skolen pludseligt 50 piger stående og sang fødselsdagssang for Ida, og blev foræret en fin papirskrone og banner. Det var en rigtig sød tanke, som Ida blev meget glad for. Det er ikke hver dag, man får så stor og festlig en fødselsdagssang. 

Efter besøget på skolen, skulle vi på et hjemmebesøg. Vi fik nemlig lov til at møde Jado, som vi besøgte i hans hjem lige 300 meter fra skolen. Her bor han med sin mor, far og fem søskende. Jado er udviklingshæmmet og bagud rent mentalt i forhold til sine jævnaldrende. Det betyder at han har gået første klasse om, og går stadig i første på Burema skolen. Han elsker at gå studere, sport og at være god i skolen.

Da han var lille, havde han svært ved at gå, og ud fra dette sagde nabolaget til hans mor, Donatella, at han havde født en slange. Disse øgenavne tog hårdt på moderen, og vi synes, det var hårdt at høre om. Heldigvis har nabolaget set en stor udvikling hos Jado, heriblandt socialt, og han bliver ikke kaldt for navne mere. Og så er Jado begyndt at gå i skole - virkelig fedt. Det er så rart at se, hvordan dette projekt, ’Uddannelse for alle’, har gjort en forskel for børn med handicap og deres familier. Hvis ikke Jado var kommet i skole og havde udviklet sig, havde nabolaget måske stadig kaldt ham øgenavne og han ville ikke være lige så glad, som han er i dag.

Nu skal vi ud og nyde vores sidste aften i Rwanda. I må have en god aften derhjemme i stuerne!

Ida og Batcha