ET MÆRKELIGT SAVN

Ville blive i Rwanda

Jeg skal ærligt indrømme, at da vi skulle pakke lørdag morgen for at gøre klar til flyet hjem igen, ville jeg allerhelst blive. Jeg har virkelig nydt at komme væk fra dagligdagen og en telefon med dækning, hvor jeg hele tiden har et behov for at se, om der er kommet nye notifikationer. For at sige det på en anden måde, ville jeg ikke hjem til alle de ting, jeg har i Danmark.

Danmark vs. Rwanda

For mens jeg ikke har haft ondt af de mennesker, vi har set og besøgt, for de har det jo godt, så ville jeg ikke hjem til alle mine privilegier. Min Netflix og et skab fyldt med tøj på mit eget værelse. De lever så simpelt et liv i forhold til os, og jeg nød virkelig denne ‘her og nu’ stemning der lå i luften. Det har virkelig sat livet i perspektiv for mig, hvad vi skal værdsætte og hvad vi ikke skal brokke os over.

Småtingene

Udover det er der en masse små ting jeg savner, som kan være ligegyldige for andre men er noget af det, der gør mig glad, når jeg tænker på det. Passionsfrugt til morgenmaden, en lille samosa som snack i bilen og at høre ‘Buffalo soldier’ og andre Bob marley hits på de restauranter, vi spiste på - og hold nu fest hvor kan de lokale danse! Man føler sig helt hypnotiseret af at kigge på det. Det har alt i alt været en helt fantastisk rejse med utroligt mange indtryk, der var gode at komme hjem og tygge på.

Hjem kære hjem

Jeg er nu også glad for at være hjemme igen, hvor man ikke skal vente flere timer på mad og hvor at man ikke blive set helt så mærkeligt på, på grund af ens hudfarve. Men hold nu op en oplevelse det har været! Jeg er blevet så forelsket i Rwanda og Afrika, at jeg skal helt klart afsted igen inden for den nærmeste fremtid, når muligheden byder sig. Nu gælder det om at samme en MASSE penge ind i spejderhjælpsugen, for at projektet kan give endnu flere børn muligheden for at komme i skole. 

Mange tak for, at I har fulgt med her på bloggen!

Spejderhilsener

Batcha