PIGESPEJDERE, BOCCIA OG DANS

Onsdag kørte vi tilbage mod Rukingu School. Først mødte vi pigespejderne, da de er en stor aktør i lokalområdet. Pigespejderne gør en stor forskel for børnene med handicap, ved at tage ud til dem og snakke med deres forældre og børnene om vigtigheden af og muligheden for at gå i skole. De sang en hel masse sange på kinyarwanda. Det var meget specielt, for det er ikke hvad de fleste vil forbinde med spejder, men det så hyggeligt og fællesskabende ud.

Senere så vi ”sitball” og ”boccia” som er to forskellige spil, hvor børn med handicap kan være med. Sitball er næsten det samme som volleyball, men i sitball sidder man ned. Det giver børn uden ben mulighed for at deltage. ”Boccia” er en udvidet form for petanque. Det var fedt at se eleverne deltage i sporten sammen med de andre elever, og mange af dem var utrolig gode. Til sidst dansede nogle af skolens større børn for os, herunder var nogle af de der var døve inkluderet.

Efter besøget på skolen besøgte vi Olivier. Olivier på fjorten har spastiske lidelser og mentale udfordringer, alligevel går han heldigvis i skole. Moderen fortæller, at han før var bange for folk, men det har ændret sig. Hver morgen kommer der en spejder, og skubber Olivier i hans kørestol hele vejen til skole. Oliviers mor har også fået rigtigt meget ud af projektet. Nu er hun i en gruppe med andre forældre til børn med handicap, hvor de kan støtte hinanden. Ydermere har de geder, bier og grøntsager sammen. Produktet heraf sælges på markedet, og indtjeningen går til at støtte deres børn. Det var rørende at se den dybfølte taknemmelighed der strålede ud af Oliviers mor. Uden projektet ville Olivier højst sandsynligt ikke komme i skole.

Ida Marie