SØNDAG I KIGALI

Kigali Genocide Memorial
I formiddags besøgte vi Kigali Genocide Memorial, der er til ære for folkemordet i 1994 hvor 600.000-1.000.000 tutsier blev dræbt af hutuerne, de to store folkegrupper i Rwanda.

Tanken om, at det skete for bare små 25 år siden er rystende, når man tænker på de forfærdelige måder, tutsierne blevet slået ihjel og mishandlet på. Når vi tænker på Holocaust, som man har lært så meget om i skolen, har vi en helt anden tilgang til det, da det skete så mange år siden og er en del af historien, mens mange af de efterladte fra folkemordet i Rwanda stadig lever side om side med de mennesker, der måske har slået ens familiemedlemmer eller bekendte ihjel.

Børneofrene
Den del af museet, der rystede os mest, var børnene under folkemordet. Her var en udstilling hvor der var billeder af børnene, deres alder, livret, personlighedstræk, deres sidste ord og hvordan de døde. At høre om en 4-årig, hvis sidste ord var ‘hvor skal jeg gemme mig, mor?’ inden han blev dræbt, er virkelig trist og går lige i hjertet.

Never forget
Selve gravpladsen, hvor 250.000 af ofrene ligger begravet, er virkelig smuk. Man kan se, at der lige har været årsdag for begyndelsen af folkemordet, da der ligger en del friske blomster, som de pårørende har lagt til minde om deres kære. Selvom at der er en trykket stemning på området, har byen forskellige bannere hængende, hvor der lige har været markering af 24-året for folkemordet, og hvor der står ’never forget’.

Eric og William
Udover vi danske spejdere har vi i dag været sammen med Eric og William, som er fra den rwandiske handicaporganisation NUDOR. Eric og William er ansat i NUDOR som projektledere, og det der er så sejt ved især William, er at han er blind og går med blindestav igennem Kigalis gader. Da vi kørte fra Kigali Genocide Memorial og ind til byen for at spise frokost, påpegede William pludselig, at nu var vi kørt ind i Downtown Kigali, og vi andre gik og så imponeret til, da han yderligere kunne fortælle hvad det var for nogle bygninger vi gik og så på, udelukkende ved at kende vejene ind og ud.

Hvad er NUDOR?
I Danmark samarbejder Spejderhjælpen med Danske Handicaporganisationer, som er en paraplyorganisation, som dækker over en masse danske organisationer for personer med forskellige handicap. I Rwanda har de en lignende organisation, som dog er en smule mindre. Det er her Eric og William er ansat, og det er NUDOR, som Spejderhjælpen og DH samarbejder med her i Rwanda. Det er dem der checker op på projektet og vælger hvilke skoler der skal være med og meget andet.

Besøget hos NUDOR
Og hvorfor fortæller vi så meget om NUDOR? Det er fordi vi i dag har været inde på NUDOR's kontor og få en masse information om projektet, og om hvem de er, og hvordan deres organisation fungerer. Efter vi havde spist frokost i et storcenter (hvor vi endda skulle igennem en lille security for overhovedet at komme ind) blev vi kørt til NUDOR's kontor, hvor vi blev mødt af Dominique, som er præsident for NUDOR. Dominique er tidligere præsident for den paraolympiske organisation i Rwanda, og er nu blevet præsident for NUDOR. Efter lidt snak frem og tilbage, fortalte Dominique at han selv har et handicap, nemlig at han har en protese, fordi han mangler den nederste del af det ene ben.

Efter besøget hos NUDOR står det klart, at både vi og de børn, som projektet berører, er i gode hænder. Og også at børnene med handicap har nogle forbilleder at spejle sig i i Dominique og William, når vi kører afsted i morgen tidlig for at møde dem ude på skolerne.

Batcha og Ida